Byg, lær, flyv - og mød ildsjæle der brænder for det samme
Velkommen til KZ & Veteranfly Klubben - EAA Chapter 655
Hvis du interesserer dig for fly, der er lidt ud over det sædvanlige, er du havnet det rette sted! KZ & Veteranfly Klubben er, af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, autoriseret til at forestå tilsyn med amatørbygning og restaurering af Annex-I-luftfartøjer og klubbens projektudvalg lægger et stort arbejde i at forfatte og ajourføre den ’byggehåndbog’, som er rygraden i hele systemet omkring hjemmebygning af fly i Danmark.
Læs mere om klubben herVi er en forening
for alle der drømmer
om luft under vingerne
Klubbens medlemmer har en masse spændende fly, der dækker motorflyvning under, næsten, enhver form. Nogle af flyene er smukt restaurerede gamle fly, andre er lynhurtige, topmoderne fly med det nyeste udstyr. Fælles for medlemmernes fly er, at de som regel vedligeholdes af ejeren selv, hvilket reducerer omkostningerne drastisk! KZ & Veteranfly Klubben har mange tilbud til dig. Du kan deltage i kurser, som kan lære dig noget om de forskellige håndværk, som indgår i bygning og restaurering af fly, f.eks. træarbejde, metalarbejde, kompositarbejde og beklædning med dacron.
Du kan også følge klubbens aktivitet på Facebook-gruppen KZ & Veteranfly Klubben. Her poster medlemmerne aktuel info, fotos og links til mange, spændende ting. En gang om året mødes vi til det traditionsrige KZ Rally, I 2019 afholdes rallyet på Maribo Flyveplads fra 09. til 11. august. Kik dig omkring på hjemmesiden; mulighederne er mange!
Hvad brænder du for?
Byg dit eget fly
Køb og import
Status-konverter et fly
Værd at vide
Hvordan virker BL 2-2 ordningen
Indenfor de seneste år er der sket kvantespring for KZ & Veteranfly Klubben og de muligheder, som tilbydes medlemmerne. Ændringerne betyder, at ukompliceret, sjov, hurtig og, ikke mindst, billig flyvning er blevet tilgængelig, hvilket resulterer i større rutine, bedre færdigheder og flere oplevelser for dig som pilot.
Læs mere om Annex I og BL 2-2 OrdningenDer er altid hjælp at hente
Vi holder sammen og hjælper hinanden. Mød ligesindede i listen over igangværende projekter her.
Udvalgte projekterVi har det sjovt
Vi mødes på kurser, til generalforsamlingen og på det årlige rally.
Læs om vores arrangementer her.Klubbladet?
Hvis du interesserer dig for teknik, skal du selvfølgelig overveje at melde dig ind i KZ & Veteranfly Klubben.
Vi udgiver vort blad Oscar Yankee fire gange om året. Heri kan du læse om medlemmernes projekter og artikler, som handler om næsten alt indenfor områderne veteranfly og hjemmebyggede fly. Du kan, når du er blevet medlem og har fået et login, finde alle klubbladene – helt fra starten i 1969 – her på hjemmesiden. Desuden udsender vi et månedligt nyhedsbrev pr. e-mail, så du altid får den nyeste information om en masse spændende aktiviteter i ind- og udland.